Sæson 2005-06
Den 23. sæson, 2005-2006
Også i denne sæson delte vi koncerterne mellem to på Gamle scene og tre i Tivolis koncertsal.
Michael takkede endnu engang Skandinavisk Tobakskompagni for deres fulde støtte til koncertrækken, og vi kunne glæde os over, at tobakken netop havde indgået en ny treårig aftale med os.
Fremtiden så lys ud.
Nielsens fløjtekoncert på Gamle scene
Første koncert, 18. september på Gamle Scene
Vi startede på Gamle scene, og jeg var selv solist i Carl Nielsens koncert.
Jeg havde indspillet koncerten flere år tilbage med Michael og DR-symfoniorkestret, men aldrig spillet den offentligt i Danmark.
Da jeg skulle spille den i Bukarest, troede dirigenten Horia Andreescu, at jeg havde orkestermaterialet med, men jeg mente nu, det påhvilede ham. Så spillede jeg Mozart i stedet.
Året efter havde vi tjek på materialet til Nielsen, og så blev det gennemført. Her på Gamle Scene havde jeg valgt at spille på træfløjte, og jeg ved i grunden ikke, om det valg var så heldigt.
Dirigenten, Douglas Boyd (1959) selv obospiller, fulgte mig perfekt, og han viste også i den afsluttende ”Prager-symfoni”, at han kunne styre Collegium-maskinen til Mozart.
Boyd indledte med James MacMillans meditationsmusik for strygere og en slagtøjsspiller, og undervejs fik vi også skuespilmusik af Sibelius, ”Pelléas og Melisande”.
Gran Partita
Anden koncert, 4. december på Gamle scene
Nu var det Valdemar Lønstad, der overvejende stod for koncertintroduktionen.
Lønsted var i disse år en meget populær radiovært og styrede forskellige radioprogrammer, hvor man fx hørte musikken, men ikke vidste, hvem der spillede.
Michael slog an til Haydn nr. 80, en d-mol symfoni, ”pseudo-heroisk” er den blevet kaldt, for just som man tror Haydn er alvorlig, punkterer stemningen – og han ler.
Men al respekt for Haydn og ligeså med aftenens violinsolist, Carolin Widmann (1976), men Mozarts ”Gran Partita” med Collegiums fremragende blæserkorps tog prisen.
Caroline Widmanns Mozart B-dur- koncert var heller ikke at kimse af!
Der blev også nået et mindre og sjældent hørt værk af Berlioz, ”Réverie et Caprice”, opus 8.
Lyt på YouTube: Mozart, Gran Partita Variationssatsen:
℗ 2016 Rondo Records
Thomas Søndergaard og Andreas Brantelid
Tredje koncert, 15. januar i Tivoli
Denne Surprisekoncert tilhørte to kommende stjerner, dirigenten Thomas Søndergaard og cellisten Andreas Brantelid.
Thomas indledte med en vitaminrig udgave af Mendelssohns ”Italienske”.
Brantelid, nitten år gammel, gav os og publikum en perfekt udgave af Saint-Saëns’ cellokoncert og tilmed, efter pausen, også en transskription af Sarasates violinstykke, ”Zigeunerweisen”. Publikum var ellevilde, og det har de jo været siden.
Af nytårsknallerter serverede vi og Thomas Søndergaard Bizets uopslidelige ”Pigen fra Arles”, Stravinskijs ”Cirkus Polka”, Leroy Andersons ”Plink, Plink, Plank” (pizzicati, må man formode!), ”Timernes Dans” og ”Elverhøj” plus kaffe (Lumbye) og cognac (Radetzsky).
Det var også den første koncert efter koncertsalens ombygning. Stolene var vist udskiftet, og indgangen til salen flyttet fra dobbeltdørene foran springvandene til ude i siden, hvor man først skulle ned omkring nogle store akvarier, før man kunne entre salen.
Akustikken var også ændret.
Gothóni IV, Schnitke og Mozart
Fjerde koncert, 12. marts i Tivoli
Vi havde i Collegium sans for den finske superpianist, Ralf Gothóni. Her kom han også som dirigent og med Mozarts 41, ”Jupiter” i bagagen.
Inden da spillede han Alfred Schnitkes koncert med strygere og Mozarts tidlige, nr. 14 i Es-dur.
Koncerten er relativt ukendt, men det gør den ikke ringere. Den tilhører som den første koncert den gruppe på i alt 12 klaverkoncerter, der udgør en milepæl i genrens historie.
Gothóni er ikke dirigent i den forstand, men hans store musikalitet bar ham flot igennem hele programmet.
Mozarts Rekviem, III
Femte koncert, 16. april, i Tivoli
Michael havde allerede i programmets forord pointeret, at det ville blive et Mozart-år. ”Kan man egentlig forestille sig et liv uden Mozarts musik? I så fald ville det være en meget fattigere tilværelse, for Mozarts musik indeholder et så fortættet koncentrat af, hvad livet indeholder… ”
Nu på den sidste koncert var Mozarts ”Rekviem” programsat. Det blev en pragtkoncert med store dybder i udtrykket.
Salen var helt fyldt, hvilket vil sige ca. 1400 pladser. Michael havde sat Mozarts toner i relief med Ives’ ubesvarede (livs)spørgsmål, som trompeten fremkommer med igen og igen. Vi fløjter kommenterer, som fra en anden planet, men ellers bagerst i salen.
En alarm gik i gang, og Michael nåede også at forsøge at stoppe spektaklet. Men så fik vi lejlighed til at spille Schuberts uskyldige og gribende 4. ”Den Tragiske”.
Til Mozarts ”Rekviem” havde Michael sammensat en perfekt kvartet med Gisela Stille, Kristina Wahlin, David Danholt og John Lundgren.
Lille Muko var yderst velsyngende. Det hele gik op i en højere enhed, og orkestret spillede op til sit bedste.